HOLOTROPI/metoden:
Datoer for nye kurser se:
https://karengrue.dk/?page_id=4
Holotropic Breathwork™ er en dybtgående og effektiv metode til selvudvikling udviklet af Christina og Stanislav Grof.
Ved hjælp af musik, forstærket åndedræt og kropsarbejde er det muligt at gå ind i en ændret bevidsthedstilstand, den indre virkelighed.
I denne tilstand aktiveres og udfoldes indre mønstre og dynamikker, som hverdagsbevidstheden ofte overser – mønstre, som har deres oprindelse i den personlige historie (herunder fødselen og fostertilstanden) og det transpersonlige lag af psyken, det kollektivt ubevidste.
Metoden giver tryghed og sikkerhed og gør det muligt for psyken at åbne op og bearbejde begrænsende mønstre eller uopdagede potentialer på det fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle plan.
Der arbejdes udfra en dyb respekt for deltagernes egne grænser og sensitivitet i de ændrede bevidstheds-tilstande.
Processen styres ubevidst af dig selv. Psyken har (som kroppen) et helende potentiale, hvis visdom overgår hverdagsbevidsthedens. Metoden aktiverer denne indre visdom, “Den Indre Healer”.
“Det er kroppens indre intelligens, der er den egentlige healer, eftersom den afspejler naturens og universets uendelige visdom”.
Deepak Chopra, indisk læge og healer.
en mere indgående forklaring findes herunder:
Det kan desuden anbefales at læse Stanislav Grof, Den Indre Rejse 1-5
Holotropi betyder at bevæge sig mod helhed. Metoden gør det muligt at skabe eller udbygge forbindelsen til det ubevidste. Denne mulighed kan bruges til at kontakte det ubevidstes kreative potentiale og dermed berige dagligdagen samt at få indsigt i og berige kreative processer. Metoden gør det også muligt at kontakte og transformere smertefulde oplevelser og traumer. Derved frisættes den energi, som måtte være bundet her.
Metoden giver psyken et frirum i en ændret bevidsthedstilstand (Non Ordinary State of Conciousnes (NOSC), hvor transformation kan foregå. Det kan være en fordel, at beslutte sig for et forløb, da dette giver psyken mulighed for at tage fat på større transformationsopgaver.
Holotropi er en metode til selvudvikling og kan ikke erstatte terapi, men kan berige et terapeutisk forløb.
Metoden er umiddelbart meget enkel. Man arbejder sammen to og to. Man skiftes til at gå ind i proces og at være hjælper. Den, der går ind i proces, kaldes “puster”. Den, der hjælper, kaldes “sitter”.
Pusteren ligger på en madras. Sitteren sidder ved siden af og hjælper pusteren, når det er nødvendigt.
Sessionen starter med en guidet afspænding. Åndedrættet intensiveres og musikken starter. Den er specielt sammensat og meget høj. Det intensiverede åndedræt ændrer blodets ph-værdi, og pusteren gilder ind i sin indre verden, hjulpet af musikken (man ved ikke hvorfor den ændrede ph-værdi har denne virkning).
Oplevelserne: I denne ændrede bevidsthedstilstand kan pusteren genopleve episoder og tilstande fra sit liv, incl. fødslen og fostertilstanden. Man kan opleve problemkomplekser og ukendte potentialer. Det er også muligt at glide ind i transpersonlige oplevelser, så som tidl. liv, mytologiske hændelser, oplevelser fra andre kulturer, oplevelser og identifikation med guddomme, oplevelser af engle og andre væsner, oplevelse af at være dyr, planter eller sten. Man kan opleve alt, hvad der findes i universet.
Fra paradis til helvede. Man vælger ikke selv, og det er vigtigt, at man ikke prøver at styre processen.
Man skal blive ved at trække vejret kraftigt, til man oplever, at processen er igang.
Det er ikke tilfældigt, hvad man oplever. Det styres af den “Indre Healer”, som Grof kaldet denne funktion i psyken. En jungianer ville kalde den Selvet.
Nogle gange er det umiddelgbart svært at forstå, hvad det er, man oplever. Indsigten kan komme senere.
Undertiden er oplevelserne mest af fysisk art, andre gange oplever man energi og følelser, andre gange ser man billeder.
Her må nævnes hyperventilationssyndromet: man kan få lette kramper i starten af sessionen. Det går over af sig selv. Undertiden skal man ha lidt hjælp til det.
Nogle pustere ligger helt stille, andre kaster sig rundt, danser skriger, råber ukvemsord, synger, slår griner ect. Og man skal ikke bekymre sig. Det forstyrre ikke processen for de andre deltagere, tværtimod, kan det gavne.
Undervejs kan man opleve svære ting, f.eks fødslen. Her kan man genopleve smerten ved uddrivelsen, angsten og fortvivlelsen under udvidelsesveerne. Man kan opleve, at man er ved at dø (hvilket kan ha været tilfældet ved fødslen, ved ulykker og sygdom, og i tidligere-liv-oplevelser). Det er vigtigt at blive i disse tilstande – gennemleve dem, og det kan være nødvendigt med meget støtte undervejs.
Men det kan også være meget lykkelige, ekstatiske tilstande, som presser sig på. Oplevelsen af guddommelig, kosmisk kærlighed, uendelig lyksalighed, solidaritet med alt levende, lykkelige minder, følelsen af at være i kontakt med livskilden og tilsvarende oplevelser.
Det er vigtigt at anerkende oplevelserne, som de kommer, og som de udfolder sig.
Man må huske, at kongen ofte kommer forklædt som tigger i eventyrene. Sådan starter oplevelserne i Holotropi også. Måske som en let snuren i hånden eller tilsv., hvorefter det måske udvikler sig til en stor oplevelse, som får dybtgående indflydelse på ens liv.
Sessionen varer mellem 2-4 timer. Når pusteren føler sig “færdig” tilkaldes facilitatoren (Karen), og vi undersøger sammen om processen virkelig er færdig. Der kan undertiden være kropsspændinger, som trænger til bearbejdning, spørgsmål, der skal udredes mv.
Når pusteren er færdig maler/nedskriver han/hun sine indtryk af sessionen. Og når alle er færdige, er der en delerunde.
I delerunden kan man tale om sin oplevelse.
Man skal her være opmærksom på, at pusteren stadig er lidt i en ændret bevidstheds-tilstand og ikke altid kan overskue eller rumme kommentarer fra andre.
Det vigtigste i delerunden er, at pusteren får givet udtryk for sin session. Det er også vigtigt, at pusteren kun deler det, som pusteren føler sig tryg ved at dele.
Sitteren: Under sessionen sidder sitteren og holder øje med pusteren. Sitteren hjælper med at komme med vand, lægge tæppet tilrette, hjælper pusteren med at gå på toilettet, holder i hånd ect.
Sitteren har ikke på nogen måde terapeutisk ansvar for pusteren, men skal dog ikke holde sig tilbage. Sitteren kan være til meget stor hjælp for pusteren.
Når processen er igang, er det umuligt at vide, hvad der foregår. Man må hjælpe efter bedste evne. Bedre for lidt end for meget. Det er vigtigt at sitteren ikke bryder ind i processen. Hvis man er god til healing, afspænding mv, så må man holde det for sig selv, med mindre pusteren ber om det. Man kan undertiden tilbyde hjælp, Hvis f eks pusteren græder meget, kan man tilbyde en trøstende hånd. Hvis pusterne nulrer en muskel, kan sitteren varsomt (uden ord) tilbyde at gøre det. Hvis det ikke passer pusteren, kan denne blot skubbe hånden væk. Det gælder om at tale så lidt som muligt. Ellers sørger sitteren for, at pusteren ikke arbejder sig væk fra sin madras og over i de andre pustere, at holde madrasser, så pusteren kan slå, komme med håndklæder, så pusteren kan kvæle en imaginær person ect.
Pusteren laver en kontrakt med sin sitter om, hvad pusteren ønsker af sitteren. Det er selvfølgelig lidt svært første gang, hvor man ikke ved så meget om processen endnu.
Vi er der hele tiden til at hjælpe, og man skal ikke bekymre sig, der er altid hjælp nok.
Undertiden har en puster brug for kropsarbejde af forskellig art.
Efter sessionen hjælper sitteren pusteren med at få fat i papir og farver, få noget at spise eller drikke. Pusteren er stadig lidt i en ændret bevidsthedstilstand, og sitteren bliver hos pusteren, til denne ikke har brug for hjælp mere. Man skal her være opmærksom på, at mange mennesker har problemer med “at være til besvær” og siger at de fint kan klare sig, selvom de har brug for sitteren lidt endnu.
Forskellige regler og praktiske foranstaltninger:
Den, der skal puste, spiser lidt eller intet før session.
Ingen bælter smykker el ure – gælder alle.
Pusterummet er helligt område. Og der kan kun hviskes, selvom musikken er høj. Tale går lige igennem.
Pusteren kan til enhver tid kan sige STOP. Dette gælder især ved kropsarbejde og anden kontakt med sittere og facilitatorer.
Hvis en puster er på vej til at skade sig selv eller andre, hjælpes processen til at forløbe, så den ikke skader. Det vigtigt at finde alternative muligheder for pusteren.
Hjælp, som tilbydes pusteren, kan altid afslås af pusteren.
Det vil her være rart at vide, hvis du har svært ved at bede om hjælp.
Det er almindeligt at have seksuelle oplevelser på forskellige måder. Det er naturligvis helt i orden. Men man må i sessionen og på workshoppen ikke kontakte andre seksuelt.
Der er tavshedspligt om, hvad der sker i gruppen. Man kan fortælle om det generelt, men intet, der kan føres tilbage til personer.
Det er vigtigt, at alle deltagere er tilstede under hele kursusforløbet, som først afsluttes, når alle har nået en tilfredsstillende afrunding på deres indre proces.
HB er en metode, som fremkalder mange forskelligartede tilstande. Det kræver lang uddannelse at håndtere disse. Workshoppen giver ikke kompetance til at eksperimentere med metoden selv, men tæller som credithours, hvis man ønsker optagelse på uddannelsen.
Efter sessionen vil man stadig være en smule i ændret bevidsthedstilstand. Det er vigtigt at tage højde for og vide, at man let projicerer i denne tilstand.
Det er en god idé at bruge tid på rare ting, når man kommer hjem og ikke kaste sig ud i aktiviteter, som kræver for meget.
I dagene efter session skal man ikke tage store beslutninger. Hvis man på nogen måde får det dårligt, skal man ringe til Karen 51 33 94 35 . Hvis det er første gang, du puster, ringes vi ved en ugestid efter, for at høre, hvordan det går.
Liste over sygdomme og tilstande, hvor deltagelse i kurset kan være prolematisk, men ikke nødvendigvis er det
Hjertekarlidelser, inkl. akut coronartrmbose
Forhøjet blodtryk
Nylig overstået operativ behandling
Tidl. eller nylig fysisk beskadigelse, inkl brud og ledskred
Grøn stær
Nethindeløsning
Epilepsi
Knogleskørhed
Astma (i bekræftende fald medbring din inhalator til workshoppen)
Graviditet